Fodring af min hest…og hvad så?
Hestens fordøjelsessystem er bygget til, at give problemer på den måde vi har hestehold på i dag!
Det kan faktisk undre mig, at det går godt i så mange tilfælde, som det egentlig gør.
Udbuddet af fodermidler til vores heste er nemlig bugnet. Det ene produkt lugter bedre end det andet og konkurrere med vores egen morgenmad; mysli i at være tillokkende. Serveret under sloganet ‘Du vil vel gøre det det bedste for din hest’ sælges alle mulige fodermidler og tilskudsproduktet pakket ind i lækker emballage med et billed af en flot hest udenpå! Vi elsker det og æder det råt!
Men er det egentlig nødvendigt med alle disse produkter? Er det egentlig det bedste for hesten? Hvem har patent på sandheden og hvordan finder vi vej i denne jungle? Spørgsmålene er mange…
Indbindingstid…
I efteråret er det indbindingstid! Dette er et ord fra gammel tid og dækker i min verden over en tid, hvor hestene kommer til at stå mere på stald, og hvor vores fodring får endnu mere betydning.
Det er også koliktid. Antallet af koliktilfælde stiger hen over efteråret og vinteren, hvor græsudbuddet er lig nul (at regne), og hvor hestene jo står mere på stald.
Vi skal ikke på en kompliceret tur rundt i fodringsuniverset, men jeg vil prikke lidt til nogle ting omkring fodring af hesten.
Lad os starte med at lade være med, at gøre tingene alt for komplicerede
Vi har nogle helt basale grundingredienser i det at fodre en hest – grovfoder (herunder hø, wraphø og halm), vitaminer, mineraler og kraftfoder (tilskudsfoder). Der findes et væld af kraftfodermidler på markedet. Det ene kan og lover mere end det andet, men holder de det de lover…? Som oftest ikke!
Nogle af fodermidlerne kommer længere syd fra i Europa, hvor jordbundsforholdene og dermed næringsstofindholdet er anderledes end i Danmark. Dette kan godt repræsentere et problem og give en skævvridning i mange af parametrene, når vi fodre med dem i Danmark. Fodret er lavet i et andet land, hvor behovet er anderledes. Skævvridningen med eksempelvis mineralstofindholdet ser vi måske først hos hesten efter 6-9 mdr., altså ikke med det samme!
Fodre vi med maskeret foder?
Er vi gode nok til at få beregnet, hvad hestens behov er? Er vi gode nok til at finde et simpelt, godt fodermiddel eller er vi ‘hooked’ på, at skulle blande 10 forskellige bøtter med tilskud til vores hest? Udrenselskur for det ene og det andet. Tilskud for det ene og det andet.
Jeg mener ikke, det er nødvendigt overhovedet. Jeg vil have en simpel fodring, hvor vi ikke skal fodre med for mange kilo kraftfoder pr. fodring og som er sammensat godt og simpelt. Hellere få gode råvarer af en god kvalitet end 20 forskellige ingredienser af tvivlsom kvalitet maskeret i smag og duft af melasse og urter.
Hvad med opbevaringen?
Noget andet, der melder sig på banen, er hvordan vi opbevarer vores foder. Tænker vi egentlig over det?
Fodret kan være af en ordentlig kvalitet fra leverandøren, men får vi det eksempelvis hjem i big-bags, kan meget ændre sig. Opbevaring i længere tid i big-bags kan give seriøse holdbarhedsproblemer. Fugt giver anledning til svamp. Fuglereder kan huse mider, herunder lagermider, der kan opformeres i fodret.
Jeg har været ude for tilfælde hos heste, som ikke responderer på almindelig traditionel behandling. Heste med tilbagevendende voldsom hudbetændelse, som ej heller reagerer på behandling, men tværtimod giver nogle meget voldsomme forløb. Tester vi disse heste med henblik på allergener, ser vi at de reagerer på lagermider. Fælles for hestene er, at de ikke har nogen forhistorie med allergi.
Men da vi begyndte, at fokuserer på fodret som mulig årsag til lagermider og fik ændret opbevaring og opbevaringstid, herunder friskhed af fodret, helbredte vi hestene!
Ved andre produktionsdyr, såsom køer og gris, er der meget kontrol med fodret. Fungerer fodret ikke, koster det landmanden penge og fungerer fodret ikke, går det ud over forbrugerens fødevarer. Derfor er der kontrol mht. fremstilling og opbevaring, specielt hos foderproducenter. Nu er hesten også at henregne til kategorien produktionsdyr, men har vi egentlig ret meget kontrol med noget, som har med heste at gøre? Vi er som hesteejere meget styret af, hvad der ser tillokkende og appetitligt ud, men hvor er kendsgerningerne henne?
Vi bør være opmærksomme på, hvordan vores foder opbevares. Står fodret åbent længe? Er der fugtigt i opbevaringsrummet? Er der risiko for forurening fra det omkringliggende miljø? Og hvordan er det lige med hensyn til datomærkning for fremstillingen af fodret? En del af fodret har heller ikke godt af, at blive udsat for stærkt sollys mm.
Hvad er sund fornuft?
En stor del af vores heste kan fodres normalt og simpelt og behøver ikke, at blive fodret som en topatlet? En anden vigtig pointe med hensyn til fodring med kraftfoder, er fodring med olie. Jeg er stor fan af olie, og allerede for over 20 år siden, så vi på alle de gode ting ved, at give et olietilskud.
Det bedste er, at bruge en koldpresset olie, eksempelvis rapsolie. Ved at bruge en koldpresset olie er mange af de gode ting i olien bevaret, herunder E-vitamin. Der er meget mere energi pr. vægtenhed i olie og man kan fodre med op til 3 dl olie pr. dag, hvilket erstatter 1 kg kraftfoder. Olie omsættes og forbrændes via en anden energivej i kroppen og giver ikke ophobning af mælkesyre ved forbrænding, hvilket jeg absolut ser som et stort plus.
Så det er ikke ned i supermarkedet og købe stort ind af olie, men derimod finde et koldpresset alternativ. Det skal nævnes, at går man i gang med at bruge olie til hesten, kræver det en tilvænning over flere uger. Noget af det vigtigste, at give hesten er selvfølgelig grovfoder. Jeg skriver her selvfølgelig!! Hesten er bygget til, at optage foder min. 16-18 timer i døgnet – også i løbet af natten. Grovfoder defineres i min verden, som hø, wrap hø og halm.
1 kg hø = 4 kg spyt!
Hver gang en hest spiser 1 kg hø produceres der ca. 4 kg spyt. Spyt har et højt indhold af bikarbonat, der virker som buffer på mavesyren og er med til, at neutralisere denne. Som pendant til dette producerer 1 kg korn ca. 1 kg spyt, altså en væsentlig forskel. Fodring med grovfoder slider også på tænderne og er med til, at holde dem velfungerende.
Fodring på gulv niveau er faktisk også af betydning, da jo mere vi hæver hestens hoved, jo mere forskydes overkæben fremad i forhold til underkæben og jo flere kroge får vi dannet på hestens tænder. Hesten er bygget til, at spise fra gulv niveau af. Grovfoder mængden er som minimum 1 kg pr. 100 kg hest pr. dag. Dette er nævnt, som et minimum!
Hvad fodre vi egentlig med? Bør vi få lavet en grovfoderanalyse?
Se nu f.eks.. på det hø vi fodre med. Kigger vi på kvaliteten af det; inden vi meget nøjsomt måler og vejer af til hver dags forbrug? Hvad er det egentlig vi fodre med? Vi ved det reelt set ikke – med mindre vi får lavet en grovfoderanalyse af det slæt hø, vi nu har med at gøre.
Mange vil indvende, at det jo er noget bøvl at lave en sådan analyse. Igen må jeg svare ‘NEJ’. Via landboforeninger mv. kan man meget nemt og for relativt få penge, få analyseret sit grovfoder og blive væsentlig klogere på, hvad det er man fodre med. Man gør det ved køer og grise i landbruget!
Skal hesten hele tiden have tilbudt hø eller wrap?
Nej, det behøver den ikke! Som supplement i løbet af dagen, kan den også med fordel tilbydes halm (helst byghalm). Er der et sparsomt græstilbud på marken; specielt hen på efteråret, kan man med fordel fodre med halm på marken. Og måske lige så vigtigt, hvis hesten står på spåner i boksen el. lign., har den godt af at få noget halm, at gumle på selvfølgelig kombineret med hø eller wrap. Der er nemlig også visse mineraler hesten får fra halmen, som er vigtige for balancen i kroppen.
Med hele mavesårsproblematikken ved ridehestene i dag er det vigtigt, at vi tilgodeser dem med stråfoder en stor del af dagen. Både for, at aktivere dem, men også for at bevare den uhyre vigtige sundhed i fordøjelseskanalen. Og igen – HUSK PÅ, at hesten er bygget til, at optage foder en stor del af døgnets timer.
Hesten instiller sit stofskifte efter, hvornår den bliver fodret
Hesten er også et vanedyr, som er meget følsom over for ændringer. Ændre vi bare en komponent i fodringen tager det flere uger for tarmfloraen, at vænne sig til det. Hesten instiller også sit stofskift og system til faste fodertidspunkter. Det er vigtigt, at det foregår på samme tidspunkt hver dag. Hesten indstiller endda sit stofskifte til, hvornår vi tager den ud på arbejde! Vi skal huske på, at vi har med et vanedyr at gøre.
Følsomme luftveje
Vi skal se på den synlige kvalitet af vores foder. Har høet været fugtigt ved bjergning, vil det hurtigt formulde (brænde sammen) med en voldsom støvudvikling til følge. Tager vi høet op og kommer vi spontant til at hoste, vil hesten med størst sansynlighed gøre det samme. Heste har nogle særdeles følsomme luftveje.
Bygget til, at give problemer
Er vores wrap kraftigt lugtende og vådt og sjasket, er det nok mere egnet som kvægfoder end hestefoder. Det er så nemt, at skrive, men jeg vil endnu engang indskærpe vigtigheden af godt foder. Hestens mavetarmkanal er bygget til, at give problemer og det gælder for os om, at minimere risikoen for problemer. I mange tilfælde ved vi det jo godt, når tingene går galt og hesten bliver syg.
Skal vi forhindre nogle ting med en god og fornuftig fodring, skal vi starte her
Stivelse i kraftfoder er i de seneste år nærmest blevet et ‘fy’ ord, når man taler foder. Men er det nu også så farligt? Stivelse er jo en nødvendig komponent i en alsidig fodring. Men er det ikke fordi vores brug af heste i dag betinger, at vi ikke har brug for så meget energi? Vores måde, at holde hest på i dag, sammenholdt med brugen gør, at vi med fordel kan fodre dem uden særligt højt indhold af stivelse. De laver ikke mere end, at energibehovet kan dækkes ved en; lad os kalde det restriktiv diæt.
HUSKEREGLER FRA DYRLÆGEN
- Den største del af hestens foderindtag bør stamme fra grovfoder, hø og/eller wrap. Halm bruges som grovfodersupplement og henregnes ikke som energikilde.
- Hyppige måltide, så hesten får tilbudt foder en stor del af døgnet.
- Hesten skal have adgang til frisk vand. Sørg for, at drikkekoppen giver vand nok!
- Ensartet fodring og ikke ændre unødigt på sammensætningen. Hesten er et vanedyr!
- Måltidets størrelse bør ikke overskride mavesækkens kapacitet. Dette være sig ca. 2 kg for en hest på 500 kg.
- Kvaliteten af vores grovfoder og kraftfoder. Overvej grovfoderanalyse, så vi ved hvad vi giver hesten. Burde være almen kutyme i alle hestehold.
- Få styr på hestens tænder = regelmæssigt tandtjek.
- Få en fast procedure for tjek af orm i hesteholdet.
- Plejning af græsmarker. Tænk på belægningsgrad. Tænk på opsamlimg af gødningsknolde for derved, at begrænse smitte med indvoldsorm.
