i BEN & HOVE

Fokus på beskæring

Hestesko fra Niels Guss

Fokus på beskæring

Jeg vil i denne artikel have fokus på beskæring og skoning af heste

Jeg har efterhånden arbejdet i hestebranchen i mange år og har nu lyst til at bidrage til en stadig igangværende debat.

Jeg har den dybeste respekt for beslagsmedefaget og det håndværk, smedene laver. Et håndværk, der er udviklet over mange år og, som kræver hårdt arbejde, og ikke mindst viden om de heste der beskæres og skoes.

Citat fra P.Grundt, ”Beslaglære”, anden udgave 1918:

”Den nederste del af hestens fod beskyttes af en tyk, sammenhængende hornmasse og benævnes hoven. Når hesten lever i friheden, vil hovens slid imod jorden udlignes gennem hornets stadige vækst, således at hoven altid har nogenlunde samme længde. Helt anderledes stiller forholdet sig, når hesten i menneskets tjeneste tvinges til dagen igennem at bære eller slæbe byrder på kunstige veje, thi da kan hornets vækst ikke holde trit med sliddet, og derfor bliver det under disse omstændigheder nødvendigt at beskytte hoven mod dette overvættes slid ved anlæggelse af et såkaldt beslag, dvs. et efter hovranden bøjet jernstykke (hesteskoen), der fæstnes til hornet ved hjælp af søm.

Foruden at beskytte hoven mod overvættes slid tjener beslaget også andre, meget vigtige formål, nemlig: 1) at sikre hestens fodfæste i glat føre (vinterbeslag), 2) at mildne de for hesten skadelige følger af fejlagtige benstillinger og 3) at understøtte helbredelsen af sygdomme i hoven (sygebeslag)”

 

Heste skal beskæres af fagfolk

Lad mig starte med, at slå fast. Heste skal beskæres og skoes af registrerede beslagsmede, der har en uddannelse bag sig i, at beskære og sko heste! Men ikke alle heste behøver, at gå med sko!

Vi lever i et samfund i dag med fokus på velfærd og i at gøre tingene bedst muligt for hesten. Der er bare ikke plads i lovgivning om heste til, at lovgive om, at heste skal skoes af en uddannet og registreret beslagsmed. Der er ikke lovkrav om, at hesten skal skos af en fagudlært person.

Dette er et paradoks for mig!

 

Hvad med lovgivningen?

Hvordan kan vi acceptere, at der skal lovgives omkring staldforhold, transport af heste og lignende, men vi tillader, at lægmand må beskære og sko hesten, reelt set. Hesten er tvunget til, at stå og gå på sine ben og hove, og bære mindst 65 % af sin kropsvægt på forbenene 24/7. Den er altså meget afhængig af, at tingene fungerer. Det er ikke med i nogen lovgivning, men vi har lovgivning omkring kørsel med heste inden for landets grænser, som bliver håndhævet. Vi har endda lovgivning om, at en hest ikke må gå alene!

Nogle af de bedste og mest dedikerede håndværkere, jeg kender, er beslagsmede, der går op i, hvad de laver og i at efteruddanne sig. De er registrerede håndværkere!

Sagen har været oppe og vende politisk flere gange. Nogle af beslagsmedene har endda demonstreret foran Christiansborg for at gøre opmærksom på dette problem. Men der sker ikke noget. Det handler om politik.

Et argument har været, at det er svært at finde beslagsmede i udkantsområderne i Danmark, men er dette argument holdbart i 2019? Svaret er NEJ.

Et andet argument har været, at ved at ”blåstemple” de registrerede beslagsmede, vil prisen stige på beskæring og beslag. Jeg mener heller ikke, at dette argument holder vand, men kunne tiltrække flere til faget og dermed flere uddannede.

En lovgivning skal først og fremmest beskytte hesten imod at blive produktforringet. Den skal, så at sige sikre hesten de bedste vilkår.

 

Er barfodstrimning ok?

Jeg støder af og til på begrebet barfodstrimning og folk, der afholder kurser i dette. Hvordan kan vi tillade dette, hvor er kompetencevurderinger af disse menneskers kunnen henne?

Der er også forskellige retninger inden for barfodstrimning. Nogle har haft kursus i USA, andre i Europa. Jeg mangler bare en ensrettethed inden for dette, og hvor er læretiden og videreuddannelsen henne? Hvor er der fag, som anatomi og fysiologi m.m., som lærlingene er igennem på den registrerede beslagsmedeuddannelse i Danmark? Og jeg kan ikke bruge, at folk har haft nogle weekendkurser inden for dette.

Vi hører hele tiden sammenligning med de vilde mustanger i USA, at barfodstrimning vil få hesten tilbage til, hvordan deres hove er. Nu spørger jeg så pænt – er den amerikanske mustang et mål for, hvordan vores rideheste skal beskæres i dag?

Vores rideheste er udviklet, forfinet, forædlet over mange år og kan ikke sammenlignes med en mustang. Endvidere bør man skelne til, om det er en mustang, der går på hård klippegrund eller går i et fugtigt område, hvor hovene altid er fugtige! Begge modeller findes!

Et andet argument fra barfodstrimning er, at hvis hesten går på et hårdt underlag, kan den bare få boots på. Det kan godt være, at hesten kortvarigt kan gå med dem, men det ændrer markant hestens gangmønster. Hesten vil få en mere besværet gang, og dette kan jeg ikke se det hensigtsmæssige i.

En ting er, at man argumenterer for, at hesten skal gå uden sko, men hvordan kan vi så pålægge den at gå med boots? Hvorfor så gøre det? Og hvorfor så ikke sko hesten hensigtsmæssigt i stedet?

Vi skal passe på, at vi ikke starter et behov baseret på følelser og for meget ”back to nature”. For er man egentlig helt sikker på håndværket i det, man gør? Og tager følelser ikke over i stedet for logisk tænkning?

Og lad mig køre den helt i stilling. Hvordan kan man tage et par kurser i trimning af varierende varighed og derfra begynde at holde kurser for lægmand i at trimme hove? Den føler jeg ikke holder i 2019.

 

Vores heste er i dag forædlede modeller

Vores rideheste og ponyer er i dag forædlede over mange generationer, læs avlsfremgang. Vi bruger hesten forskelligt fra, hvad vi gjorde for eksempelvis 20 år siden. Deres bevægemønster er ændret, vi forlanger mere i arbejde af dem. Vi har dem på en anden måde. Dette faktum står ikke til at ændre, og netop derfor er beskæring og skoning en endnu vigtigere parameter for en sund og velfungerende hest.

Det gode håndværk starter allerede i føltiden. Smeden skal på og nænsomt beskære og korrigere hestene, som jo ikke er blevet mindre værdifulde for os.

Og selvom unghestene går i løsdrift og er frie skal de så meget i hænder regelmæssigt, at de kan bindes og blive beskåret med smedens liv i behold. Fordi beskæringen af vores unghest er så vigtig, skal det være en faguddannet person, der beskærer dem. Dette får vi tifold tilbage i den senere karriere af hesten i form af bedre hovstilling og bedre holdbarhed.

I det hele taget skal vi være bedre til at kommunikere med hinanden. Det være sig smed, ejer og dyrlæge.

Det er nødvendigt, som rytter at give smeden nogle ‘input’. Hvordan er hesten i det daglige arbejde? Er der nogle øvelser, den har det sværere ved end andre?  Er der forskel fra den ene volte til den anden? Disse små ting kan fanges tidligt, inden de måske udvikler sig videre til et reelt problem.

Smedene i dag er uddannet til dette. Mange af dem, jeg møder i min hverdag, går meget op i deres arbejde og går op i efteruddannelse.

Og nogle af smedene er endda i gang med en europæisk overbygning på deres uddannelse. Det er et langt, krævende forløb, hvor de går endnu mere i dybden med sygdomslære og anatomi.

Og ser vi på lærlingene, skal de både igennem sygebeslag til deres eksamen, men de skal også beskære en hest (ikke sko) i balance.

Selvfølgelig stiller det krav til deres læremester om, at formidle viden videre til dem, men den retning er vi også på vej i.

 

Hvorfor er forsikringsselskaberne ikke mere på banen?

Et andet spørgsmål man kan stille sig selv, som dyrlæge er: Hvordan kan forsikringsselskaberne acceptere så lidt kontrol med beskæring, som der faktisk er? Jeg siger ikke, at hver enkelt smed skal til at indsende sit svendebrev for hver enkelt hest, der er forsikret, men hvordan kan selskaberne acceptere, at det nærmest er en lægmand, der kan beskære hestene. Endda særdeles værdifulde heste (ikke fordi prisen skal være afgørende for den enkelte hest).

Dette er for mig endnu et argument for lovgivning omkring beskæring og skoning af heste.

Og et faktum er, at jo bedre og mere i balance en hest er beskåret og skoet, des bedre fungerer den, og des færre skader ser vi. Og det må også være et vægtigt argument over for forsikringsselskaberne.

 

Respekt for de faguddannede

Det er min mening med dette indlæg at sætte fokus på noget af afgørende vigtighed for hestens sundhed og velvære, nemlig beskæring og skoning.

Og i debatten omkring registrerede beslagsmede har man ofte sagt, at det tit bare handlede om, at smeden sætter sko på og så videre med næste hest i rækken.

Men spørger man en ældre smed, får man også et svar, der hedder, at en stor del af hestene i hans forretning går uden sko, hvor de altså bare beskæres.

Samt at man som smed står 4 år i lære med skoleophold, men bruger et helt liv på at uddanne sig.

Respekt!

 

 

 

”For at kunne udføre beslaget rigtigt, må beslagsmeden ikke alene besidde mekanisk færdighed i at smede hestesko og i at ”slå dem under”, han må også have et grundigt kendskab til hovens bygning og virkemåde, saavel i sund som i syg tilstand, og han må være i besiddelse af megen tænksomhed for i hvert enkelt tilfælde at kunne benytte denne sin viden på rette måde under de overordentlige vekslende forhold, som hoven på den levende hest frembyder.”

  1. Grundt, Beslaglære 1918.
Del indlæg Tweet Pin It
Tidligere indlægFærdig efter en skade?
Næste indlægVejen fra føl til ridehest……