i GENOPTRÆNING

Færdig efter en skade?

Eller tilbage efter fornuftig genoptræningen?

De fleste hesteejere har prøvet at stå foran den store opgave det er, at genoptræne sin hest efter en skade. Desværre er der også mange, som får startet forkert, gennemført forkert eller ganske simpelt kommer for tidligt i gang, og så kan det være spild af tid.

Dyrlæge Niels Guss giver her, vi hesteejere den viden der skal til, for at gennemføre en succesfuld genoptræning efter skader.
Hvis du ønsker en liste med 20 skader og en køreplan for genoptræningen, finder du ikke svaret her. I stedet belyses nogle af de ting, som spiller ind og der peges på, hvor meget variation der er fra situation til situation og ikke mindst, fra hest til hest.


Hvad har afgørende betydning for, at få hesten tilbage på karrieresporet efter en skade?

Det er af afgørende betydning at få stillet en diagnose, således at vi ved, hvilken skade og sygdom vi har med at gøre. Når vi har dette på plads, kan vi lave en plan for den videre behandling og genoptræningsforløb.

I vores dagligdag med heste, bruger vi fine termer i flæng, men lad mig starte med at uddybe det lidt, inden vi tager et dybere spadestik i problematikken omkring skader og genoptræning.

Når hesten får en skade, er vores første opgave at kortlægge, hvori skaden består.
Hvad er der sket med hesten? Er skaden lige opstået?

Vi starter selvfølgelig, jf. almindelige førstehjælpsprincipper, med at forhindre, at der sker yderligere skade. Har vi en blødning på et ben, stopper vi denne. Står hesten på et farligt sted, prøver vi på at flytte den.

Som dyrlæge stiller jeg en diagnose på hesten. Ud fra denne diagnose vælger jeg en given behandling. Er der tale om et sår, skal dette eventuelt syes. Har vi en ledskade, skal hesten have ro og eventuelt behandling efter nogle dage. I har hørt det før.

Vi arbejder også med et par andre begreber indenfor genoptræning.
Rekonvalescens, som er tiden lige efter undersøgelse, kirurgisk operation eller skade og Rehabilitering, som er perioden frem til, vi opnår bedst mulig funktion af hesten igen. Målet her er at skabe de bedst mulige forudsætninger for at opnå en så god fysisk kondition, at hesten kan klare den daglige træning og konkurrence igen. Ved visse skader kan man komme ud for, at selv med god rehabilitering får vi aldrig hesten op på samme niveau igen.

 

Individvariation har betydning.

Forskelle indenfor og imellem racer – altså egenskaber for de forskellige racer, generel størrelse, temperament og kropsbygning, er faktorer som vi skal have med i vores overvejelser i hvert enkelt tilfælde.

  • Temperament.

Nogle racer er mere rolige end andre, og klarer eksempelvis en anbefaling om boksro bedre end andre. Andre af racerne nærmest ødelægger boksen, hvis de skal have boksro over en længere periode. Her vil det være ret problematisk, når dyrlægen siger, at hesten skal stå stille. Man risikerer derved, at hesten ødelægger endnu mere på sig selv.

  • Smertetærskel.

Hesten har lige så ondt, men viser ikke de gængse symptomer. Der er jo nogle racer, som viser mindre smerte end andre.

  • Størrelse.

Det har stor betydning for belastningsforholdene. En normal størrelse hest, har ofte bedre forudsætninger for en god genoptræning, end en stor hest, som naturligt belaster ben og krop mere.

  • Håndterbarhed.

Kontrolleret motion er vigtig for at genopbygge og gøre kroppen stærk. Derfor er det godt, når hesten er nem at håndtere. Men for megen træning, eller i en for voldsom form, kan det virke nedbrydende frem for opbyggende!

  • Eksteriørafvigelse.

Det kan have betydning for forekomst af visse typer af skader. Vi kan godt have et fantastisk genoptræningsforløb, men grundet bygningen af hesten, alligevel have en meget stor risiko for at skaden sker igen.

  • Alder.

En faktor, som har stor betydning for genoptræningen. Eksempelvis har et føl meget svært ved at begrænse sin bevægelse. De har også mere følsom hud, så ved bandager mv. ser vi desværre ofte trykninger.
En ældre hest kan også være hæmmet af sin alder under genoptræning. Det er desværre slet ikke sikkert, at den nogensinde når op på sit normale præstationsniveau igen. Her er det derfor ekstra vigtigt at monitorere og tjekke hesten undervejs i forløbet. Heldigvis bliver vi da også ind imellem meget positivt overrasket og ser, at den ældre hest heler sin skade, som var den unghest. Her passer mange af de andre ovennævnte faktorer, som de skal.

  • Opstaldningsforhold.

Går hesten i løsdrift, og kræver mere ro, må vi finde en anden løsning. Står hesten i et meget stressende staldmiljø, må vi se på dette, og prøve at finde en måde, hvor hesten står mere roligt. Og så skal vi huske, at ændrer vi på hestens opstaldning, kan det typisk tage 5-7 dage før hesten falder helt til ro. Men vi har alt at vinde ved ro omkring hesten.

  • Prognose.

Kan vi få skaden til at hele tilfredsstillende igen? Kan vi tillade os, at lade hesten gennemgå et kompliceret og langt behandlings- og genoptræningsforløb, hvis resultatet er, at hesten alligevel aldrig kommer til at fungere? For hvis skyld gør vi det så? Skal vi i stedet indstille os på et karrierestop for hesten? Måske kan hesten fungere på et lavere niveau uden problemer.

  • Tid.

Visse skader kan tage mere end 12 måneder om at ophele. Her går det ikke, at vi mister tålmodigheden efter 3-4 måneder!

 

Og husk så lige…

…at under genoptræning har vi stadig almen pleje af hesten. Herunder vaccination, tandpleje, hovsmed (uddybes senere, da smeden har en stor rolle i genoptræning af den skadede hest) og fodring (denne afpasses efter hestens behov, huld, nedsatte arbejdsmængde).

 

Hvilke skader taler vi om?

Sår.

Ved et sår på krop eller ben, vælger man ofte at sy såret. Trådene, eller clips, sidder typisk 12 – 14 dage. I den periode har hesten ro og skridtes ved hånd. Bevægelse af kortere varighed er vigtig, for af give en bedre blodcirkulation, specielt til benene. Og i perioden efter fjernelse af tråde, skridtes hesten, for at undgå at såret bryder op. Den får tid til at hele op.

Luftveje.

Lidelser i luftvejene er et kapitel for sig selv. Ved en luftvejsinfektion, hvor hesten behandles med antibiotika, regner vi ofte med, at hesten er i gang efter 1-2 uger. Men hvor lang tid går der egentlig før luftvejene er klar igen? Ukomplicerede infektioner i de øvre luftveje er 3-4 uger om at hele op. Ved komplikationer kan der være tale om betydelig længere rekonvalescens (heling), op til flere måneder.
Her bør vi, som en del af forløbet, også se på staldmiljø. Støv, sporer i grovfoder, træk med videre, disponerer for yderligere komplikationer.

Har vi først haft en voldsom luftvejsinfektion, kan det tage op til 6 måneder, før hesten er helt tilbage på vanligt niveau. Og i denne periode er miljø og træningsfrihed vigtige parametre for at undgå kroniske følgesygdomme, som astmatisk bronkitis.

Her er det vigtigt at indskærpe, at så meget foldtid som muligt er vigtigt.

Seneskader.

Gaffelbåndsskader og skader på bøjesenerne. Her kræves en nøjagtig diagnose, herunder ultralydsscanning, for at finde den bedste behandling og genoptræning.  Men vi kan gøre meget i dag. Behandling direkte ind i skaden, på senen, og herefter den korrekte genoptræning.

Når vi har en skade på en sene, har vi indenfor det første døgn den ”akutte fase”, hvor vi skal have ro og køle skaden. Herefter følger ”oprydningsfasen”, hvor kroppen rydder op i skaden, og hvor vi kan se det sande omfang af skaden. Dette tager ca. 7 dage. Så følger ”reparationsstadiet”, som tager ca. 4 måneder. Det er her, vi kan gå ind med PrP (dele af hestens eget blod) eller stamceller, og dermed hjælpe til opheling.
Populært sagt kan man sige, at hesten i denne periode bygger sine fibre igen. De bliver dog aldrig ”lagt” lige så pænt, som senen oprindeligt er bygget. Det at vi hjælper og tager aktion, og behandler ved injektion i senen, er med til at sikre opheling og minimere mængden af arvæv i senen. Jo mindre arvæv, jo bedre funktion. Jo mere arvæv, jo mindre elasticitet og jo dårligere holdbarhed.

Efter denne periode følger ”remodelleringsfasen”, hvor senevævet lægges pænere på plads. Denne periode tager fra måneder til år.

 

Vi kan altså hjælpe i både den akutte fase og oprydningsfasen!?

Er boksro efter en eventuel behandling svaret? Nej.

Skal vi bare lukke hesten på fold i et halvt til et helt år, og håbe på heling? Håbe på, at hesten er i orden, når vi ser på den igen? Nej.
Det er i min verden som at spille russisk roulette og ikke en behandlingsmulighed.

Ved derimod at give hesten de rette betingelser, får vi mange, specielt gaffelbåndsskader til at hele igen, og får hesten tilbage på fuldt og normalt præstationsniveau.

Kontrolleret motion, hvor vi starter med at skridte hesten ved hånd, er vigtig. Lidt senere i forløbet kan vi med fordel ride hesten i skridt. Når man skridter på hesten, har vi ofte mere styr på den, og vi ved fra adskillige studier, at det at have en rytter på ryggen (normal størrelse), ikke har betydning for, hvordan skaden heler.

Mit første valg er ikke fold for disse heste, da hesten ikke tænker over, at nu må den ikke bevæge sig! En skånefold med plant underlag, ikke mudret, kan komme på tale lidt inde i forløbet.

Der er altså mange faktorer der spiller med i genoptræningen af disse heste.

 

Mange af hestene kommer til at fungere igen.

Ledskader kræver også diagnostik for korrekt behandling og genoptræning.

Før i tiden var det meget udbredt, at var en hest halt på et forben, havde den sandsynligvis en kodeledsforvridning. Dette holder ikke helt stik. Vi ved så meget mere i dag.
Vi må se på hesten. Har den øget ledvæske i leddet (galle)? Er den øm ved berøring? Hvor halt er den? Er der historik, om forkert tråd (forvridning)? Hvordan er den skoet? …osv.

Efter en eventuel behandling, kommer kontrolleret motion ind i billedet.
Skridt ved hånd til at starte med. På plant underlag, som ikke behøver at være cement/asfalt. Men selvfølgelig ikke i dybt mudder.

Vi må ikke glemme, at ved kontrolleret motion, er det os der styrer motionen. Men vi er også nødt til at afpasse genoptræningen efter mange af de punkter, som jeg nævnte først i artiklen. Er hesten vild og urolig, er det jo ikke hensigtsmæssig med gåture, hvor livet for hest og rytter bliver sat på spil.

 

Samarbejde med smeden og andre.

Uanset om vi har med sene- eller ledskader at gøre, er det af afgørende betydning, at vi har beslagsmeden med. Samarbejdet er vigtigt for at få det rette beslag, som kan hjælpe hesten bedst muligt.

Ved eksempelvis en gaffelbåndsskade, skal vi ikke kile hestens hov op, men lade den være så lav i dragterne som muligt. Vi skal endvidere se på, hvilket underlag hesten går på. Nogle specielle sko, er først og fremmest designet til, at hesten går på kunstfiberbund. Men hvad nu, hvis vores hest går på andre underlag?
Jeg vil indskærpe til, at samarbejdet og dialogen med smeden er tæt under genoptræningen. Det er uhyre vigtigt for at komme i mål
En medicinsk behandling af hesten kan ikke stå alene, men kræver samarbejde mellem ejer, dyrlæge og smed, samt eventuel anden behandler.

Andre behandlinger vi kan gøre brug af under genoptræning, er eksempelvis besøg i koldtvandsspa. Det har en gunstig effekt på specielt den akutte fase, men også på oprydningsfasen.  Vi kan begrænse hævelse og nedbrydning af væv betragteligt ved brug af dette, som jo egentlig bygger på et ældgammelt princip med kulde og salte.

Vi kan også gøre brug af vandbånd, som er et skridtbånd, der kan fyldes op med vand. Dette træner hesten og idet vanddybden kan reguleres, kan vi også ændre belastningen.  Det er en god måde at træne hesten op på, men ikke den eneste.

Min pointe er, at genoptræning efter en skade, er et lige så afgørende punkt som behandling og fordrer, at vi har stillet en diagnose.

Det kan virke uoverskueligt med de punkter, jeg har stillet op, men meget af dette foregår helt automatisk ved evaluering af hesten og ved gennemgang af de muligheder, man nu har.
Det er vigtigt.
Mange af skaderne kan derved hele, og hesten kan returnere til fuldt arbejde og en videre karriere.
Men vælger man en løsning, hvor vi ikke tilgodeser ro og kontrol, er der stor risiko for at det ikke lykkes, og det er hesten, der bliver den største taber i sidste ende.
Eksempelvis når hesten bare lukkes løs på folden efter en seneskade, så sker der en ukontrolleret opheling og det kan resultere i at der dannes arvæv.
Det er efter min mening ikke synd, at hesten i en periode ikke kommer på fold, hvis vi derved redder dens atletiske karriere. Jeg mener faktisk, at det er en del af vores ansvar, når vi anskaffer os en hest.

 

…og kom så i gang!

Nogle vil allerede melde fra og sige, at det kan de ikke overkomme økonomisk.
Jeg forstår godt frustrationen, men en genoptræning behøver ikke koste en masse penge. Det vigtigste er, at genoptræninsplanen overholdes og at tingene ikke forceres. Omvendt, må man heller ikke tænke, at resultatet sikkert bliver dobbelt så godt, hvis man bruger dobbelt så lang tid på genoptræning. Det er ikke korrekt.

Vi har mange tilbud på hylden, med hensyn til genoptræning, men som minimum kræves tid og tålmodighed, og en god portion sund fornuft!

Held og lykke!

Del indlæg Tweet Pin It
Næste indlægFokus på beskæring